Forslag savnes

Kære alle sammen

Det ville være synd at sige, at grundejerforeningens medlemmer ligefrem står i kø for at bruge løs af de 17.500 kr., som tilgik foreningens kasse som følge af foreningens engagement i etableringen af fibernettet i vores område. Indtil videre er der således kun kommet 2 forslag til anvendelse af midlerne.

  • Familien Lind/Thornton, Lærkevej 8, har sendt følgende:

    Kære Carl-Otto og naboer,

    Først endnu engang en stor tak til dig, Carl-Otto, for din store indsats med fibernettet. Det er superfedt at have fået installeret og derudover er det jo primært din fortjeneste, at vi har fået den flotte “belønning” fra Bornholms Fibernet.

    Jeg vil gerne hermed give vores forslag til, hvordan pengene kan bruges:

    1) 6 flasker god rødvin til Carl-Otto med en stor tak!
    2) Noget nyt til grundejerforningens legeplads.

    Vi synes, at et legeredskab til legepladsen godt kan siges at være til gavn for hele kvarteret, fordi selv de beboere, som ikke selv har små børn, ind i mellem får børnebørn på besøg. Dertil kommer, at det måske også kan være til glæde for fremtidige beboere.

    Vi foreslår enten en rutsjebane eller et legehus og har indsat et par links til sådan nogle, som er “indenfor budgettet”.

    Rutsjebane BASIC350P:
    http://www.kompan.dk/legeredskaber/rutsjebaner/Rutsjebane-BASIC350P

    Legehus BASIC750P:
    http://www.kompan.dk/legeredskaber/legehuse/Legehus-BASIC750P

    Mange hilsner fra
    Anabel, Madison, Travis og Dorthe
    (Lærkevej 8)

  • _____________________________________________

     

  • Bestyrelsen drøftede på sit møde i april følgende idé:

    I mange år har vi til vores vejfest måttet låne partytelte på Kildebakken. Derfor mente bestyrelsen, at det ville være en god idé, at foreningen indkøbte 2 – og måske helst 3 – partytelte på enten 4x8m eller 3x9m – alt efter hvad der er på markedet for nærværende. Prisen er set til omkring de 2.000 kr. pr. stk (ovre), men vi regner da med at kunne skaffe dem her på øen uden, at det kommer til at blive voldsomt meget dyrere.

    Det er så meningen, at grundejerforeningens medlemmer mod et beskedent gebyr skal kunne låne disse telte i forbindelse med familie- eller andre festarrangementer i baghaven. Man sørger selv for opsætning og nedtagning, og gebyret skal udelukkende bruges til vedligehold og indkøb af eventuelle nye telte, efterhånden som de første går til.

    Bestyrelsen er opmærksom på opbevaringsproblemet, men håber, at der kan findes 3 beboere, som har plads til at opbevare et telt hver.

    Bestyrelsen

_____________________________________________

 

Hvis nogen skulle have kommentarer til de 2 forslag herover, kan de skrive dem i feltet herunder, hvor man også kan fremsætte helt andre forslag.

De venligste hilsner

Carl-Otto Toudal

 
 

5 kommentarer til Forslag savnes

  • Webmaster

    Fra Sanne og Frank i Lærkevej nr. 12 har vi modtaget følgende indlæg:

    Kære Bestyrelse.

    Jeg bakker de to andre forslag op, men foreslår samtidig at vi køber nogle nye rafter til udskiftning af de dårligste ved hegnet rundt om legepladsen. Vi kunne evt. forhøre os hos kommunen om de vil medvirke til at “slå halvskade” eller om kommunen kunne levere rafterne, mod at vi selv står for opsætningen. “Hvo intet vover intet vinder” Jeg foreslår, at vi forlænger højden på rafterne ved Carl Otto og Jeanettes garage, da deres tagrende er skudt i stykker af børnenes fodbold. Jeg mener derfor også, at vi som grundejerforening skal erstatte tagrenden. Hvis der er stemning for dette, kunne vi lave en arbejdsformiddag for dem, der har lyst til at svinge hammer og sav og lave såvel hegn som tagrende.

    Venlig Hilsen.
    Sanne og Frank nr. 12

  • Kristian Pihl

    Kære alle

    Med tanke på hvor ofte vi bruger legepladsen hhv partyteltene, stemmer jeg klart for en forbedring af legepladsen. Gerne med legeting, der kan anvendes af flere aldersgrupper, men med hovedvægt på de mindste. (Partyteltene kan lejes hvis det skulle være)

    Så altså en klar opbakning til indkøbene som familien Lind Thornton foreslår.

    Jeg vil samtidig forslå (som Jeanette), at vi går i dialog med kommunen (og andre finansieringskilder) om at sanere legepladsområdet generelt. Det er spørgsmålet om sandkassen skal overleve (det er vist mest kattene, der bruger den), og hvordan indretningen i øvrigt kan være på pladsen. Det kunne også være en mulighed at undersøge et kunstunderlag i stedet for gentagne forgæves forsøg på at så græs fodboldbanen.

    mvh Kristian

  • Vivian og Steffen (Birkevej7)

    Vi stemmer helt klar på at der skal købes et par telte til vores fælles fest-tradition, da det jo ikke er sikkert, at vi fremover kan låne os frem som hidtil. Er der penge til overs, bør resten gå til noget på legepladsen – til glæde for kvarterets yngste beboere…

  • Jeanette Werner

    2-3 party telte ville være rigtigt godt – og til fælles glæde for os alle … Og gerne legeredskaber/legehus på legepkadsen for resten af beløbet. Måske vil kommunen forhandle lidt, så vi kunne få noget af god kvalitet.
    Så kunne jeg tænke mig, at grundejerforeningen indkøbte nogle smukke påskeæg til ophæng i de nys plantede paradisæbletræer på legepladesen for at markere denne højtid. Vi mangler lidt, når vi har pillet vores julebelysning ned.
    Mvh jeanette

  • Hattie og Mogens Andersen

    Begge ideer er glimrende. Kan vi ikke købe noget til legeplads og have noget tilovers for to telte?

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>