Nyt opslagsskab

Skab_DSC_0864

I forbindelse med loppemarkedet opsatte vi det lille udhængsskab, som Steffen Damgaard har foræret grundejerforeningen. Skabet er placeret i skellet mellem legepladsen og nr. 13. Alle medlemmer af grundejerforeningen er velkomne til at bruge skabet til meddelelser og opslag af enhver art. Nøglerne til skabet fås ved henvendelse til Jeanette og Carl-Otto i nr. 13.

Et af foreningens medlemmer forespurgte, om denne form for kommunikation ikke var en smule forældet, men det skal jo ikke forhindre nogen i at hænge annoncer (køb-salg-gives væk-byttes) eller meddelelser og efterlysninger (“kat er blevet væk”) af enhver art op i skabet. Det kunne jo også være, man havde lyst til at hænge et billed op, som man synes, andre skulle se, ligesom det selvfølgelig er helt på sin plads at udstille sine forslag og ideer. Derfor, lad fantasien råde og brug skabet til glæde for jer selv og andre.

Og så skal det naturligvis bemærkes, at medlemmerne selvfølgelig stadig også kan få sendt beskeder ud til hinanden via foreningens mailliste.

Med venlig hilsen

Carl-Otto Toudal

 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>