Gaven fra Sverige

– et historisk tilbageblik

(Senest redigeret 19.07.2012).

Vi har været i de historiske arkiver og fundet lidt materiale om svenskehusenes historie. Materialet er stillet til rådighed af Søren Wolff, som i 2002 skrev nedenstående artikler om svenskehusenes historie til det svenske arkitekttidsskrift Husbyggaran. Kopien af den svenske konges gavebrev til den bornholmske befolkning samt tegningerne er ligeledes stillet til rådighed af Søren Wolff. En stor tak til Søren Wolff for, at vi må bringe hans materiale på denne side. Samtidig kan vi oplyse, at det er første gang materialet bliver anvendt på dansk.

Også en tak til Steffen Damgaard, fordi han gjorde mig opmærksom på eksistensen af gavebrevskopien og henviste mig til Søren Wolff med henblik på at få tilladelse til at lægge den på vores hjemmeside. 

 

gavebrev

 

Russiske bomber lagde to byer i ruiner på Bornholm
2. Verdenskrig forløb forholdsvis fredeligt på Bornholm, men befolkningen var naturligvis utryg ved den tyske besættelse og de mange aktiviteter, besættelsesmagten havde på øen.

Af Søren Wolff

Da en prøveafskydning af V1-bomber fra en raketbase i Peenemünde på den tyske Østersøkyst resulterede i, at en af disse landede på Bornholm, blev bornholmerne nervøse. Modstandsfolk tog til stedet og fik fotograferet og aftegnet bomben, før besættelsesmagten kom til stedet. Dette materiale blev senere sendt til de allierede, og det bidrog til, at London senere kunne etablere et forsvar mod disse dødbringende og ødelæggende våben.

 Derudover var krigsbegivenhederne på Bornholm få set i international sammenhæng. En del amerikanske fly nødlandede på Bornholm, og de fleste besætninger blev ligesom andre, der var efterlyst af tyskerne, smuglet til Sverige.

Ville ikke overgive sig
Da frihedsbudskabet lød fra BBC i London den 4. maj 1945 om aftenen, fejrede bornholmerne ligesom andre danskere oplysningerne ved at rive mørklægningsgardiner ned og samles på gaderne for at glæde sig over, at fem års besættelse endelig var forbi.

De færreste anede, at noget frygteligt var i gærde. Det viste sig, at den tyske kommandant på Bornholm havde meddelt, at han ikke ville overgive sig til russiske tropper, men kun til en engelsk kommando.

Imidlertid lå Bornholm inden for russisk interesseområde, og russiske flådestyrker var i farvandet omkring øen, parat til at modtage den tyske kapitulation.

En halv snes dræbte
Russiske fly havde i de seneste måneder overfløjet Bornholm og i øvrigt også sænket både danske og svenske fartøjer i Østersøen. Den 6. maj nedkastede russiske fly flyveblade over Bornholm med besked til den tyske kommandant om at overgive sig. I modsat fald ville man bombe Rønne og Nexø.

Kommandanten besvarede ikke disse henvendelser, da han havde ordre til at kun at overgive sig til englænderne. Derefter bombedes øens to største byer, Rønne og Nexø, de to følgende dage. Heldigvis var byernes befolkninger blevet evakueret, så tabet af menneskeliv begrænsedes til godt en halv snes stykker.

800 udbombede husstande
Derimod var skaderne på husene i de to byer voldsomme efter Danmarkshistoriens største luftangreb.

Af Rønnes 3200 ejendomme var 2900 blevet beskadiget, heraf 212 totalt og 121 så alvorligt, at de måtte rives ned og genopbygges. Af 900 ejendomme  i Nexø beskadigedes 856, heraf 175 totalt og 91 så voldsomt, at de også måtte nedrives og genopbygges. Det samlede antal udbombede husstande var ca. 800, heraf 475 i Rønne og 325 i Nexø. De samlede skader blev opgjort til det dengang svimlende beløb 80 millioner kroner.

Russiske styrker gik i land i Rønne 9. maj og modtog den endelige tyske kapitulation. Store russiske styrker besatte derefter øen og blev der til foråret 1946, og først da var Bornholm blevet fri af krigen.

Men der skulle gå mange år, før sårene efter de omfattende bombardementer var helede. 

       

 

Den storstilede svenske gave

Af Søren Wolff

300 træhuse til bornholmerne
Efter at russerne havde bombet de to hovedbyer på Bornholm, Rønne og Nexø, og russerne havde besat øen den 9. maj 1945, indledtes et større planlægningsarbejde for genopbygningen.

Selv om russerne havde magten over øen, blandede den nye besættelsesmagt sig ikke synderligt i genopbygningen. Den danske stat etablerede en arkitekthjælp på øen, og samtidig foranstaltedes en omfattende indsamling til hjælp for de hårdt ramte byer.

Blandt de mange bidrag til genopbygningen kom en meget kærkommen gave fra den svenske stat i form af frit og kvit at stille et antal træhuse til rådighed for byerne.

Ved kongeligt brev af 23. november 1945 hedder:

“Vi Gustav, ved Guds Nåde, Sveriges, Götes og Wendes Konung, göre veterligt at VI, med hänsyn til behovet at bereda bostäder åt udbombade personer å Bornholm, den 15 juni 1945 beslutat at til danska staten overlämna 250 monteringsfärdiga trähus, med därtil hörande yttre ledninger ävensom erforderlig fast inredning, vartdera avsett för en familj. Husen skulle av dansk arbetsledning og danska arbetare i samverkan med svenska fackmän uppföras åt städerne Rönne och Nexö. Av dess hus hava 200 uppförts i Rönne och 50 i Nexö.

Såsom et led i det svenska folkets bidrag till internationellt återuppbyggande efter det andra värdskriget och såsom ett uttryck för samhörigheten mellan de danska och svenska brödrafolken överlämnas samtliga dessa hus härmed såsom gåva till danska staten. Stockholms slotte den 23 november 1945” (signeret af kongen og af Gustav Möller.)

Mindet med gadenavne
Gustav Möller var den svenske socialminister, der sammen med sin danske kollega, Hans Hedtoft stod for koordineringen af opgaven med opførelsen af de svenske træhuse, der siden med stor hast blev opført i periferien af  Rønne og Nexø i forskellige kvarterer. Man har hædret de to ministre og Kong Gustav i Nexø ved at opkalde tre af vejene i “svenskebyen” efter dem.

De øvrige svenskehusgader i de to byer er opkaldt efter svenske byer og kulturpersonligheder såsom Malmøvej, Ystadvej, Sveasvej, Frødingsvej og Bellmannsvej.

Den svenske gave blev i øvrigt senere udvidet til at omfatte 300 huse, hvoraf de 225 opførtes i Rønne og de 75 i Nexø. Alle 300 huse er intakte – omend moderniseret i de snart 60 år, der er gået siden opførelsen.

 

 

Svenskehusene på Bornholm opfattedes nærmest som barakker
Bornholmerne har lært at sætte pris på gaven fra 1945, da deres standard viste sig at overgå, hvad man var vant til på øen. I dag handles de til priser, der svarer til murstenshuse og er temmelig eftertragtede. Svenske artekter og byplanfolk rejser til Bornholm, for at se, hvordan et rigtigt svensk træhuskvarter bevares.

Af Søren Wolff

Bornholmerne viste ikke ligefrem overstrømmende glæde over, at de efter bombardementerne i 1945 kunne se frem til at skulle bo i svenske træhuse. “Sådan nogle barakker kan man da ikke bo i, og de holder ikke mange år i det fugtige danske klima,” var manges reaktion. Men kort tid efter at alle huse var færdigmonteret i oktober 1946, var de udlejet, og bornholmerne lærte senere at sætte pris på dem og deres efter datidens forhold meget moderne indretning.

Ren luksus
190 af de svenske træhuse er en såkaldt villatype på et etageareal på 98 kvadratmeter, mens 110 var af bungalowtypen med et etageareal på 70 kvadratmeter. Dertil kom, at alle huse var udstyret med noget på Bornholm næsten ukendt, nemlig centralvarme, selvstændige badeværelser og mange moderne faciliteter, som gjorde dem til ren luksus.

Til administration af husene var etableret et boligselskab, men efterhånden blev husene tilbudt købt af lejerne, og i dag er langt størstedelen af husene i privat eje. Indtægterne fra salget af ejendommene gik til forskellige formål på Bornholm.

I forbindelse med etableringen af svenskebyerne ved Rønne og Nexø udarbejdedes planer, der planlagde placeringen af husene og indretningen af vejarealer. Der var restriktioner på udvendigt farvevalg, ligesom man indførte regler for, hvilke ændringer, der måtte foretages.

Rigtige svenske træhuskvarterer
Op igennem 50’erne og 60’erne skete forskellige tilføjelser, som var i strid med reglerne, og både i Rønne og Nexø indførtes planer for, hvordan fremtidige nødvendige moderniseringer kunne foretages. Først gennemførtes en bevaringsplan for træhuskvarterne i Rønne, og siden fulgte Nexø efter.

Efterhånden er ulovlige ændringer blevet lovliggjort, og i de to byer gør man meget for at bevare de svenske træhuskvarterer, så de fremstår med det særlige præg, der er deres, og det er da sket, at svenske arkitekter og byplanfolk er rejst til Bornholm for at se, hvordan et rigtigt svensk træhuskvarter skal se ud, fordi man tilsyneladende på Bornholm har formået at forhindre, at alt for mange fremmedelementer griber generende ind i gadebilledet.

Bornholmerne er kendt for at passe godt på deres huse, og det ses også i svenskebyerne i Rønne og Nexø. Med tiden er de pastelfarver, husene oprin-deligt blev malet med, erstattet af lidt mørkere, men der er også lavet regler, der skal forhindre, at nogle af husene. bliver malet med helt fremmede farver, og når der sker tilbygninger skal ejerne iagttage reglerne om, at det skal passes ind i stilen. I de to bornholmske kommuner gør man meget for at rådgive ejerne, så der ikke sker uhensigtsmæssige tilbygninger.

Eftertragtede
Ligesom øens mange turister glæder sig over de velbevarede bindingsværkshuse fra 1700- og 1800-årene, er et stigende antal af øens gæster begyndt at lægge turen omkring svenskehuskvartererne, der ikke alene bidrager til at fortælle om de historiske aspekter, men som mange mennesker også finder interessante at besøge på grund af det særpræg, de repræsenterer.

I dag er de svenske træhuse eftertragtede boliger, der opnår salgspriser fuldstændig på højde med tilsvarende murstenshuse, og der er ofte rift om dem, når de udbydes til salg.

Den praktiske indretning og de gedigne materialer, som er anvendt til opførelsen. kombineret med at de er meget velisolerede gør dem til boliger, der er forholdsvis billige at vedligeholde og opvarme.

    

 

På besøg i to svenske træhuse på Bornholm
Træhusene blev i slutningen af 40’erne modtaget med skepsis, men nu 55 år senere er det eftertragtede huse, fordi det har vist sig, at deres tidløse udformning og gode materialevalg har gjort dem til boliger, der let kan tilpasses tidens krav. Vi har besøgt to familier, der har boet i svensk træhus på Bornholm i henholdsvis 55 og 16 år.

Af Søren Wolff

Den snart 90-årige pensionerede lektor Poul Nørgaard og hans hustru, Esther, har boet i svensk træhus i Rønne i ca. 55 år.

Dejligt hus med moderne indretning

“Vi boede i en lille loftslejlighed et andet sted i byen og havde to små børn. Så vi havde voldsomt behov for mere plads,” fortæller Poul Nørgaard. “Jeg henvendte mig ofte til kommunen for at få anvist en anden lejlighed. Men det var svært. Vi fik efter lang tids søgen tilbudt et af de nye svenske træhuse på Værmlandsvej, og sagde straks jatak. Det var jo en stor omvæltning til det bedre. Et stort dejligt hus med egen have på 400 kvadratmeter. Bornholmerne var ellers ikke meget for de svenske træhuse. “Sådan nogle barakker kan man da ikke bo i, og træhuse egner sig ikke til det fugtige danske klima”, var argumenterne. Men vi var meget godt tilfredse med det hypermoderne hus. Det havde WC og bad, et stort dejligt køkken, centralvarme og mange andre ting, som bestemt ikke var almindelig dansk boligstandard i 1947.“

Lette at ombygge

“I 1956 var jeg på et besøg i Narvik for at kigge på den nordskandinaviske flora, og jeg så at en mand var i gang med at male et træhus. Jeg spurgte ham, hvor gammelt huset var. Han sagde, at det var omkring 100 år gammelt, og at det var ca. syv år siden, han sidst havde malet det. Så tænkte jeg, at træhuse også måtte have en lang levetid på Bornholm og tog hjem til Bornholm, hvor jeg tog imod tilbud om at købe huset. Det har vi aldrig fortrudt. Dels er det et dejligt hus, dels er det forholdsvis let at vedligeholde, og i årenes løb har vi bygget en havestue til og lavet om på ruminddelingen. Træhuse har den fordel, at det er let at pille en væg ned, idet man ikke skal tænke på bærende konstruktioner.  Da vore to piger blev voksne og flyttede hjemmefra, følte vi, at vi havde for lidt plads (!), og så byggede vi havestuen til.”

Poul Nørgaard har intet imod de restriktioner, som den bevarende  lokalplan for de svenske træhusområder medfører. Det er efter hans opfattelse med til at bevare det oprindelige præg, og det betyder bl.a., at man ikke pludselig oplever, at nogle huse males i farver, der ikke passer til kvarteret. Oprindeligt var de fleste svenske træhuse i lyse pastelfarver, men efterhånden er nuancerne på grund af bedre muligheder for farvevalg end i 1947 blevet lidt mørkere, men man holder sig til jordfarver. Der er bl.a. en regel, der forhindrer, at to huse ved siden af hinanden i de fleste af kvartererne har samme farve. Der er dog et enkelt kvarter i Rønnes nordlige udkant, hvor alle huse på en vej er gule og på andre røde.

Beholder stilen ved udvidelse
Betty og Nis Jordt Petersen skulle flytte til Bornholm i 1985. Nis er født og opvokset i Nexø, så det var naturligt for parret, at de kiggede sig om i  Nexø. Nis flyttede til øen lidt før hustruen og gik og kiggede sig om efter bolig, da han faldt over et svensk træhus. Det passede i pris og størrelse, så han fik Betty til at tage en tur til Nexø for at kigge med.

“Jeg syntes bestemt ikke om huset ved første øjekast, men da det passede i pris, gik jeg til sidst med til det. Og det har vi bestemt ikke fortrudt,” siger Betty Jordt Petersen.


Sundt hus

“Da vi boede i Københavnsområdet var det i en betonbebyggelse, og der havde jeg ofte luftvejsproblemer. Efter at vi kom til Nexø holdt det op, og jeg er overbevist om, at træhusene er meget sunde boliger,” siger Betty Jordt Petersen.

I starten af 90’erne begyndte familien at kigge sig om efter en større bolig, men kunne ikke rigtig finde noget, der passede hverken i størrelse eller pris. I stedet gik Nis, der er ingeniør, i gang med at undersøge mulighederne for at udvide huset fra grundarealet på 60 kvadratmeter til 90. Han udførte selv tegninger og søgte kommunen om byggetilladelse. Efter at den var i hus, udførte han selv alt arbejdet, bortset fra det, som kræver autoriserede håndværkere.

Huset er totalt ændret indvendigt både i stueplan, på førstesalen og i kælderen. Men udvendigt fremtræder det bare som et lidt længere svensk træhus af villatypen. Kun på tegltaget kan man ane en forskel, som dog udviskes mere og mere, og i dag er boligarealet betydeligt større.

Velisoleret
Ud over følelsen af at bo i et sundt hus, er det parrets opfattelse, at det er billigt at varme op på grund af en konstruktion, der betyder, at der er stille luft mellem yder- og indevæg, der åbenbart giver en god isoleringsgrad.

“Der er ingen tvivl om, at der virkelig er tale om kvalitetsbyggeri, hvor der er tænkt på alle detaljerne,” siger Nis Jordt Petersen. Når man borer eller saver i det mere end 55 år gamle træ, dufter det stadig frisk af harpiks.

Betty er lidt træt af de gamle, koblede dobbeltvinduer, fordi det betyder megen vinduespudsning, men at de stadig er tætte og friske taler til deres fordel. Så der skal ikke investeres i termovinduer foreløbig.


PS!

Vi skal gøre opmærksom på, at både Esther og Poul Nørgaard er gået bort, siden artiklernes offentliggørelse i 2002.

 

Reservedelslager til træhusene på Bornholm

Af Søren Wolff

Selv om Bornholm er Danmarks mest skovrige amt, har man i nyere tid fortrinsvis bygget huse af teglsten, indtil de 300 svenske træhuse efter 2. Verdenskrig blev opført i Rønne og Nexø.

For at bevare det særlige præg og arkitektoniske værdier, disse huse rummer, er der tinglyst bevaringsplaner.

Midt på Bornholm ligger Danmarks tredjestørste skov, Almindingen, og her findes også et savværk, der gennem generationer har stået for opskæringer af en del af det træ, som fældes på øen. Ejeren af Almindingen Savværk, Ulf Müller, har i nogen tid arbejdet med at opmåle de svenske træhuse for at kunne lave reservedele til husene, og han har efterhånden opbygget et lager, så han er leveringsdygtig, når husejerne skal i gang med reparations- eller moderniseringsopgaver.

“Mange af husene trænger til at få skiftet dele af facaderne ud. Dæklisterne på beklædningen blev dengang lavet i en ganske bestemt profil. Nu har jeg lavet jern til min fræser, så jeg kan producere præcis samme profil,” fortæller Ulf Müller.

Svenskehusene blev i sin tid fremstillet i Sverige som byggesæt, og det er dele til sådanne byggesæt, Ulf Müller nu har på sit lager.

Endvidere var husene, da de produceredes i 1945-46, forsynet med en original postkasse af træ. Mange af disse postkasser er gået til, men af bevaringsreglerne fremgår det, at man fortsat skal have den slags postkasser, så dem er Ulf Müller også i gang med at forberede en produktion af, så han har dem på lager, når ejerne af de 300 huse ønsker dem udskiftet.  

På den måde har Ulf Müller opbygget sig en lille nicheproduktion, der er baseret på gode svensk håndværkertraditioner. 

 

 

Tegninger

Tegninger-svenskehuse

 
 

Skriv en meddelelse

 

 

 

Du kan bruge disse HTML tags

<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>