(Senest redigeret 24.02.2020)
I løbet af årene er der efterhånden opstået nogle traditioner i Grundejerforeningen. Disse er med til at styrke sammenholdet mellem beboerne og kendskabet til hinanden, og de bliver derfor holdt i hævd – ikke mindst takket være mange aktive beboere, som gerne giver en hjælpende hånd med det praktiske arbejde.
Fastelavn

Loppemarked

Udflugt til Skovly

Sankt Hans aften mødes mange af de beboere, som nu er hjemme, på stranden, hvor der bliver tændt bål og sunget Midsommervisen. Man medbringer hver især det, man nu ønsker at nyde (tørt/vådt). Som regel har nogle af kvarterets kreative sjæle lavet en heks, som bliver sendt af sted med mange hyl og en hilsen til Bloksbjerg.
Vejfest
Midt i august holder vi en vejfest på legepladsen. Her sætter vi et par af foreningens partytelte op ved middagstid, sætter borde og stole op og dækker bord. Sidst på eftermiddagen mødes vi igen og laver lidt konkurrencer mellem børn og voksne, ligesom vi tænder op i grillerne. Hver især medbringer man det, der skal grilles og drikkes, og alle leverer salat til et fælles salatbord, ligesom deltagerne medbringer lidt brød eller kage til fællesbordet.
De senere år har vi lavet en “grundejerforenings-weekend” på den måde, at vi har afholdt den ordinære generalforsamling søndag formiddag dagen efter vejfesten.
Total Page Visits: 120
Total Website Visits: 1138444