Nørrevang

Nørrevang
– stort og småt om kvarterets karakter, dets nutid og historie
(Senest opdateret 14.04.2026)
map
Nørrevang – i Rønne?? Hvor ligger det??
Sådan ville mange sikkert sige, hvis de blev spurgt om, hvor Nørrevang ligger. Men det er nu ganske let at finde. Tag f.eks. fra Rønne centrum ud ad Haslevej. Tager du bussen, står du af ved stoppestedet ved Nordre Ringvej og går lidt længere frem. Er du selvkørende, kører du gennem lyskrydset ved Ringvejen – og 20-30 meter længere fremme skråt over for Ringvejen ligger der så en lille vej – Lærkevej – med en masse gule trævillaer. Så har du fundet Nørrevang (klik evt. på kortet)!
Husene
Nørrevang består af gaden Lærkevej samt dens to sideveje Birkevej og Fyrrevej. Kvarteret domineres af 32 træhuse givet som gave af den svenske stat i slutningen af 1940’erne. Husene blev leveret som samlesæt og var en erstatning for de huse, der blev ødelagt under de russiske bombardementer af Rønne og Nexø i maj 1945. Der er tale om 20 gule toetages villaer ud mod Lærkevej og 12 røde enetages bungalows på Birke- og Fyrrevej. Alle huse har kælder.
Nørrevang er for øvrigt kun et af flere svenskehuskvarterer i Rønne og Nexø, idet Sverige leverede i alt 300 huse til Bornholm.
Udover de 32 svenskehuse er der siden 1948 bygget 5 parcelhuse ud mod vandet for enden af Lærkevej.
Bevaringsværdige huse
Svenskehusene er ikke fredede, men de svenske træhuskvarterer er arkitektonisk, miljømæssigt og historisk så unikke, at de er fundet bevaringsværdige. Derfor har kommunen da også udarbejdet servitutter og retningslinjer og regler for deres udseende, vedligehold og ombygning. Den enkelte husejer har altså ikke frit spillerum, når det f.eks. gælder farvevalg og eventuelle ombygninger osv., osv.
Grundejerforeningen Nørrevang
Som en logisk følge af husenes specielle status fik kvarteret i 1995 sin egen beboerforening – Grundejerforeningen Nørrevang. Foreningen blev dannet for at varetage svenskhusejernes interesser, men beskæftiger sig også med forhold, der vedrører hele kvarteret, og har også medlemmer fra husejere, der ikke bor i svenskehusene.

Stille veje med børn – sænk farten
Man kan køre ind i og ud af Nørrevang, men ikke gennem Nørrevang. Derfor er trafikken i kvarteret mestendels af lokal karakter, hvilket gør kvarteret meget børnevenligt. Her kan børnene cykle og løbe på rulleskøjter eller løbehjul i tryghed på vejene – selvfølgelig med fornødent hensyn til den motortrafik, der nu er. Især midt på Lærkevej skal man være ekstra opmærksom, da der her ligger en kommunal småbørnslegeplads.
Man bliver derfor advaret, så snart man kører ned ad Lærkevej. Som det første ser man BØRN – altså malet med store bogstaver på vejen. Det er selvsagt en opfordring til alle bilister om at være ekstra opmærksomme og først og fremmest sænke farten! Grundejerforeningen har flere gange været i kontakt med kommunen for at få etableret mere markante fartdæmpende foranstaltninger på vejene, men det har været forgæves.
Legepladsen
Legepladsen er som nævnt kommunal og åben for alle – også for beboere uden for Nørrevang. Legepladsens indretning er som udgangspunkt kommunens ansvar, men grundejerforeningen har flere gange været taget med på råd. I det omfang kommunens økonomi har gjort det muligt, har man fra kommunens side været lydhør over for foreningens ønsker.
Beboerne
Vi er i alle aldre – lige fra de helt unge til bedsteforældre – familier og enlige. Vi taler en del om maling og vedligehold af træhuse, og så har vi tradition for et par fælles arrangementer i årets løb for alle medlemmer af foreningen.

Vejtræer
Tilbage i 1996 plantede Rønne Kommune et antal kirsebærtræer på de tre veje. Selv om det senere har vist sig, at plantemetoden ikke har givet træerne helt optimale forhold, så forskønner de hvert forår kvarteret med deres fantastiske blomsterpragt, og vi ville meget nødig undvære dem.
Regnvandsseparering
I perioden 2006-10 gav en række skybrud mange kælderoversvømmelser i kvarteret – værst på den midterste del af Lærkevej. Efter en lang række møder og forhandlinger med Bornholms Forsyning lykkedes det grundejerforeningen at overbevise Forsyningen om, at løsningen på problemet var at lave en separering af regn- og spildevand. Denne separering var et kæmpeprojekt, som blev gennemført i sommeren 2012, og som vel må betegnes som et højdepunkt i grundejerforeningens virke og historie.
Vand og fibernet
Da kommunen i 2012 skulle grave vejene fuldstændig op, meldte Rønne Vand og Varme sig også på banen. De benyttede sig af lejligheden til at udskifte hele vandforsyningen med nye rør og stikledninger.
Ikke nok med det. Bornholms Fibernet (i dag Bornfiber) var ved at etablere sig og var mere end interesseret i at få udbredt systemet. De gav grundejerforeningen et godt tilbud. Vi skulle skaffe ca. 32 husstande, som ville tilmelde sig til fibernettet. Tilslutningen kostede 500 kr pr. husstand, og tilmeldingen var bindende for seks måneder. Det lykkedes for foreningen at samle 35 tilmeldinger, så der blev nedgravet fibernet på de tre veje og sat et fibernetmodem op i en stor del af husene. Disse modems tilhører det enkelt hus og følger altså med til den nye ejer ved ejerskifte. Fordelen for grundejerforeningen var, at Bornholms Fibernet belønnede foreningen med 500 kr pr. tilmelding som tak for ulejligheden. Det gav altså foreningen et tilskud på 17.500 kr!

Lyskrydset på Haslevej ved Nordre Ringvej
Det forskudte kryds mellem Lærkevej og Nodre Ringvej har alle dage været lidt svært at navigere i. Det blev ikke lettere, da regionskommunen gjorde Ringvejen færdig og i den forbindelse etablerede et lyskryds til regulering af den forventede trafikforøgelse ad Ringvjen via Haslevej til Rønne Havn.
I første omgang var lyskrydset decideret farligt for især cyklister, der f.eks. kom fra Lærkevej og skulle svinge til venstre ned ad Nordre Ringvej. De havde intet signal at forholde sig til. Da trafikken f.eks. om morgenen, hvor også de skolesøgende børn fra Nørrevangskvarteret skal passere lyskrydset, ofte er meget tæt, gik grundejerforeningen ind i sagen. Efter en del forhandlinger og møder lykkedes det at få den nuværende løsning, som vist var det optimale, der kunne opnås. Det indebærer:
  • Der er på den vestlige side af Haslevej en lille venstresvingsbane for cyklister, der skal ned ad Ringvejen. Cyklisten kan så aktivere et lille lyssignal, som kort tid efter aktiveringen skifter til grønt, så cyklisten kan krydse Haslevej i fred og ro.
  • På samme måde er fodgængerovergangene forsynet med akustiske lyssignaler, som man selv skal aktivere, og så afvente det grønne lys og det akustiske signal, som fortæller, at der er grønt.
  • Kommer en cyklist nordfra ad Haslevej og skal videre ind mod Rønne, skal man ikke holde tilbage for rødt, men fortsætte ligeud. Det skal ske under skyldig hensyntagen til eventuelle fodgængere i fodgængerfeltet eller andre cyklister, der holder og venter på grønt. Ved cyklisternes venstresvingsbane er der lidt trangt med cykelsti og fortov, der går ud i ét, men det synes at fungere alligevel.
  • Også for bilisterne kom der lidt hjælp. Der etableredes en venstresvingsbane for de biler, som fra Haslevej skal til venstre ned ad Lærkevej. Der er ikke meget plads i banen, og det kan føles som en udsat post, når man holder og venter på at dreje.
  • Udkørslen fra Lærkevej kan stadig være træg, og ikke mindst venstresvinget mod nord ud ad Haslevej kan ind imellem være lidt af en udfordring for den ikke så tålmodige.

– og så til det historiske hjørne

Tilbage i 2002 skrev Søren Wolff et antal artikler om svenskehusenes historie i det svenske arkitekttidsskrift Husbyggaran. Disse artikler har vi fået lov til at gengive her på grundejerforeningens hjemmeside. Kopien af den svenske konges gavebrev til den bornholmske befolkning samt tegningerne af husene er ligeledes stillet til rådighed af Søren Wolff. En stor tak til Søren Wolff for, at vi måtte bringe hans materiale på denne side.
Også en tak til Steffen Damgaard, fordi han gjorde opmærksom på eksistensen af gavebrevskopien og henviste til Søren Wolff med henblik på at få tilladelse til at lægge den på vores hjemmeside.
Herunder er der en række links til Søren Wolffs artikler. Tryk på det, du ønsker at læse.
Carl-Otto Toudal
Til sidst ses herunder nogle billeder fra de dage, hvor svenskehusene i Rønne og Nexø blev opført. Billederne kan ikke blive større, end de allerede er – det hjælper derfor ikke at klikke på dem med musen.