Generalforsamlingen 2025

Ordinær generalforsamling i
Grundejerforeningen Nørrevang
søndag 10.08.2025
D A G S O R D E N og R E F E R A T
(16 husstande var repræsenteret ved generalforsamlingen).
1. Valg af dirigent og referent
  • Dirigent: Carl-Otto Toudal.
  • Referent: Christian Thøgersen.
  • Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet jfr. vedtægterne og derfor beslutningsdygtig.
  • Dirigenten forhørte sig om der var indkommet forslag fra medlemmerne, jvf punkt 6 i dagsordenen, hvilket ikke var tilfældet.
2. Formandens beretning

Kære alle, endnu et år er gået i vores hyggelige kvarter, og bestyrelsen fremlægger hermed sin beretning for perioden 2024–2025.

Organisering og bestyrelsesarbejde

Foreningen fortsætter med det flade bestyrelsesformat, hvor alle medlemmer i fællesskab varetager planlægning, drift og kommunikation – internt såvel som med eksterne parter som kommunen. Af hensyn til bankens krav er Steffen (B7) udpeget som formand, men bestyrelsens daglige virke bygger fortsat på fælles ansvar og tæt samarbejde.

Arrangementer og fællesskab

Det forgangne år har budt på en række gode og hyggelige arrangementer:

  • Halloween (31. oktober 2024): Mange huse deltog med guf og lys, og både små og store ”uhyrer” gik fra dør til dør. Et uformelt, spontant og stemningsfuldt arrangement.
  • Lucia-optog (13. december 2024): Et spontant og hjertevarmt indslag, igangsat spontant af et par børnefamilier.
  • Gløgg på legepladsen (15. december 2025): En hyggelig julehilsen i en kold og mørk tid. Arrangeret af Sidsel og Kristian.
  • Fastelavn (23. februar 2025): Et vellykket arrangement på legepladsen, arrangeret af Sidsel og Mia. Mange deltagere og flot fremmøde af udklædte børn og voksne.
  • Loppemarked (1. juni 2025): Afholdt i forbindelse med Havens Dag på campingpladsen. På trods af regnvejr og begrænset salg var der god deltagelse. Vivian og Camilla ønsker at give stafetten videre – så ny tovholder søges til næste år.
  • Sankt Hans (23. juni 2025): Blæsende og koldt vejr ændrede lidt på traditionerne – nogle valgte campingpladsen, andre hyggede hjemme. Vi satser på bedre vejr næste år.
  • Cykeltur i Nordskoven/Skovly (29. juni 2025): Arrangementet måtte desværre aflyses i år. Vi opfordrer interesserede til at melde sig som arrangør i 2026.
  • Vejfest (9. august 2025): Karen er tovholder og tak til hende. Også tak til Christian for græsslåning og hækkeklipning før festen. Over 50 tilmeldte. Surprise bobler og lidt guf pga. Grundejerforeningen Nørrevangs 30 års jubilæum.

Velkommen til nye beboere

Vi har i årets løb budt flere nye naboer velkommen:

  • Christina og Anders med børn og hund, som overtog Lærkevej 25 pr. 1. december 2024 og flyttede ind i april 2025 efter ombygning.
  • Joy, som omkring 1. juli 2025 flyttede ind på Birkevej 4.
  • Søren og Annelise, som flytter ind på Fyrrevej 5 omkring 15. august 2025.

Alle 3 tilflyttere har som vanligt fået en velkomst-buket. Mail- og Messenger-lister er opdateret, så vores nye naboer også kan holdes orienteret.

Praktiske forhold og aktuelle emner

  • Lokalplan for svenskehusene: Denne har lange udsigter, da kommunen prioriterer andre lokalplaner højere. Vi følger udviklingen.
  • Rotteproblemer: Kommunens rottebekæmpelse har været aktiv i området. Problemerne synes primært relateret til kloakkerne og det milde vejr. Der opfordres til at undgå fodring af dyr i haverne samt at begrænse kompostbunker og brændestakke.
  • Regnvand: Carl-Otto har skrevet på hjemmesiden om regnvandsafløb.
  • Legeplads: Der er kommet nyt sand. Bestyrelsen (Henrik) har indkøbt nyt legetøj.
  • Fortove og vejtræer: Disse er fortsat i dårlig og visse steder farlig stand. Kristian Pihl har kontaktet kommunen med henblik på forbedringer. Endnu ingen respons.
  • Festtelte: Vores to festtelte er efterset. Det ældste er kasseret, og bestyrelsen overvejer muligheder for erstatning. I år kunne vi låne Christian og Eva’s (L1).
  • Foreningens hjemmeside: Lever et lidt stille liv, men opdateres fortsat af Carl-Otto. Referater og øvrige relevante informationer kan findes her.

Kommunikation

Vi benytter både Messenger og e-mail til intern kommunikation. Begge kanaler fungerer – og ellers taler vi jo stadig gerne sammen, når vi mødes på vejene og over hækken.

Afslutningsvis vil bestyrelsen gerne sige tak til alle, der har bidraget til fællesskabet og hjulpet med arrangementer og praktiske opgaver. Nørrevang er et levende og imødekommende kvarter – tak for det!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Nørrevang

– o – o – o – o –
  • Beretningen blev godkendt.
3. Foreningens regnskab –
herunder fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

Se foreningens regnskab, klik HER

Regnskabet gennemgået og godkendt.

Der er ikke udarbejdet et budget. Kontingentet fastholdes på kr . 150,-/husstand.

Kontingentopkrævning for 25/26, vil blive udsendt i september måned 2025.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor
Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg:
  • Karen Fastrup (L4) – modtager genvalg.
  • Steffen Damgaard (B7) – modtager genvalg
Revisor på valg (hvert år):
  • Carl-Otto Toudal (L13)
  • Alle opstillede blev genvalgt.
5. Indkomne forslag

Ingen forslag modtaget. Dog blev punktet: Foreningens aktiviteter henlagt til dette punkt:

  • Skovlyturen ønskes gennemført, gerne til afholdelse først i juni måned, evt tovholder efterlyses.
  • Loppemarked: Også her efterlyses en tovholder.
  • Gløgg/julearrangement: tovholder?
  • Vejfest: Karen L4, vil gerne have hjælp til arrangementet.
  • Fastelavn: Christian og Sidsel L8
  • Sankt Hans: Spontant, der var ønske om at lave bål på stranden, hvis vejret tillader det, ellers
    ”kobler” vi os på campingpladsens bål.
6. Eventuelt
  • Bent og Jane (L19), orienterede om det solcelleanlæg de har fået installeret.
  • Der er fortsat biler der kører gennem kvarteret i høj fart. Forskellige forslag som skal evt kunne afhjælpe problemet blev drøftet: kunne kvarterets veje få status af ”stillevej” , ”legevej” eller andre tiltag.
  • Bestyrelsen overvejer at købe teltet som vejfesten blev afviklet i, det skaber dog problemer med opbevaringen.
Total Page Visits: 42
Total Website Visits: 1420470
Dette indlæg blev udgivet i Foreningen. Bogmærk permalinket.