Generalforsamlingen 2026

Ordinær generalforsamling i
Grundejerforeningen Nørrevang
søndag 09.08.2026
D A G S O R D E N og R E F E R A T
(16 husstande var repræsenteret ved generalforsamlingen).
1. Valg af dirigent og referent
  • Valg af Carl-Otto som dirigent og Steffen som referent blev godkendt af generalforsamlingen.
  • Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt varslet jvf. vedtægterne og derfor beslutningsdygtig.
2. Formandens beretning

Kære alle.
Endnu et år er gået i vores hyggelige kvarter, og bestyrelsen fremlægger hermed sin beretning for perioden 2025–2026.

Organisering og bestyrelsesarbejde

Foreningen fortsætter med det flade bestyrelsesformat, hvor alle medlemmer i fællesskab varetager planlægning, drift og kommunikation – internt såvel som med eksterne parter som kommunen. Af hensyn til bankens krav er Steffen (B7) udpeget som formand, men bestyrelsens daglige virke bygger fortsat på fælles ansvar og tæt samarbejde.

Arrangementer og fællesskab

Det forgangne år har budt på en række gode og hyggelige arrangementer:

  • Halloween (oktober 2025): Mange huse deltog spontant med guf, gys og udsmykning. Mere og mere hvert år, ser det ud til. Og både små og store ”uhyrer” gik fra dør til dør.
  • Lucia-optog (december 2025): Der blev ikke afholdt noget – men hvis man har lyst til at sætte noget i gang i år, så giv lige en melding til bestyrelsen.
  • Gløgg på legepladsen (december 2025): Meget hyggeligt og stemningsfuldt arrangement – helt uformelt. Varm gløgg til de voksne og varm chokolade til børnene.
    Vibeke (L9) og Jeanette (L13) har sagt ja til at være tovholdere i år.
  • Fastelavn (februar 2026): Det blev ikke til noget i år – men Kasper (F2) har sagt ja til at være tovholder i 2027. Info udsendes.
  • Loppemarked: Der blev ikke afholdt loppemarked i år. Giv lyd til bestyrelsen, hvis du har lyst til at stable loppemarked i kvarteret på benene.
  • Cykeltur i Nordskoven/Skovly (juni 2026): Vejret var dejligt og 19 beboere deltog og fik hygget sig i skoven. Vibeke (L9) har lovet at arrangere igen næste år.
  • Sankt Hans (juni 2025): Henrik på campingpladsen indbød og mange var med.
  • Vejfest (august 2026): Årets hyggelige højdepunkt, hvor så mange som muligt mødes i og omkring teltet på legepladsen.

Tak til dem, der hjalp til med at skabe liv og sammenhold i Nørrevang.

Velkommen til nye beboere

Vi har i årets løb fået nye naboer:

  • Lærkevej 10 – Kim og Gunhild, der overtog huset 1/7.

Praktiske forhold og aktuelle emner

  • Lokalplan for svenskehusene: Intet nyt. Sat på standby i BRK.
  • Rotteproblemer: Hold øje med jeres kloakker + kompostbunker, brændestakke m.m.
  • Status legeplads: Dialog med BRK ang. fælles hegn til legeplads. Foreløbig uden positivt resultat.
  • Beskyttelsesrum: Dør gravet fri. Rummet skal besigtiges, og der bliver etableret en ”rigtig” dør. Aktivitet sker lidt sporadisk…
  • Fortove og vejtræer: Gentagne henvendelser til BRK gav pludselig resultat, idet der er beskåret vejtræer og fortov repareret på Lærkevej. Dog ikke på sideveje (!). Der findes en app der hedder ”borgertip”, som skulle fungere hvis man har ønsker.
  • Festtelte: Foreningen har købt sidste års festtelt, som er noget større. Både det nye og det gamle kan stadig lånes. Kontakt bestyrelsen.
  • Foreningens hjemmeside: Carl-Otto har opdateret siden, så den nu skulle være lettere at navigere rundt i. Her findes bl.a. vedtægter, regnskab og meget andet.
  • Kommunikation: Primært Messenger, men maillisten forsøger vi stadig at bruge i videst mulige omfang.
  • Markering ved udgang/indgang til legepladsen: Kristian Pihl vil forsøge at få etableret et par ”heller”, så adgang/udgang ikke bliver helt så fri. Dialog med BRK.
  • Parkering på især Lærkevej (igen igen): Husk at der skal være plads til gennemgående trafik (skraldebil, brandbil m.m.) Ingen nævnt, ingen glemt…

Afslutningsvis vil bestyrelsen gerne sige tak til alle, der har bidraget til fællesskabet og hjulpet med arrangementer og praktiske opgaver. Nørrevang er et levende og imødekommende kvarter hvor vi passer på hinanden – tak for det!

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Grundejerforeningen Nørrevang

– o – o – o – o –
  • Beretningen blev godkendt.
3. Foreningens regnskab –
herunder fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent

Se foreningens regnskab, klik HER

Foreningens regnskab blev fremlagt af kassereren – herunder fremlæggelse af budget og fastsættelse af kontingent.

Bestyrelsen foreslår fastholdelse af nuværende kontingent kr. 150,- årligt pr. husstand, hvilket blev vedtaget af generalforsamlingen.

Stadig nogle restancer, som bestyrelsen/kassereren snarest vil forsøge at inddrive.

Foreningens økonomi er stadig solid.

4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor

Bestyrelsen gør opmærksom på, at hvis man har lyst til at være bestyrelsesmedlem, er man velkommen til at kontakte bestyrelsen.

Ingen har meldt sig.

Følgende bestyrelsesmedlemmer er på valg (hvert andet år):
  • Christian Thøgersen (L7) – modtager genvalg.
  • Kristian Pihl (L9) – modtager genvalg.
  • Henrik Bonde Hansen (B2) – modtager genvalg
Revisor på valg (hvert år):
  • Carl-Otto Toudal (L13)
  • Generalforsamlingen skal godkende valget – alle opstillede blev genvalgt.
5. Indkomne forslag

Ingen forslag modtaget.

6. Eventuelt

Alt kan diskuteres og intet besluttes.

  • Man drøftede muligheder for opbevaring af foreningens telte og stænger, så Carl-Otto ikke længere skal have dem liggende bag skuret. Muligvis kan ”bunkeren” benyttes når kommunen får sat en dør i. Indtil da har Martin tilbudt midlertidig opbevaring. Bestyrelsen arbejder videre med
    permanent løsning.
  • En form for beredskab i foreningen drøftedes a la Gotland. Evt. med besøg fra kommunen til at rådgive omkring bl.a. strømnedbrud, prepping og evt. hjælp til dem der har brug for det. Bestyrelsen undersøger, hvad der er mulighed for.
Dette indlæg blev udgivet i Generalforsamlingen. Bogmærk permalinket.