Uge 35
I denne uge fik navnet Fyr-revej en helt ny dimension. Mandag morgen startede gravearbejdet på vejen, og det gik hastigt fremad indtil tirsdag eftermiddag, hvor man stødte på en meget stor klippeblok eller måske noget højtliggende grundfjeld. Denne forhindring kunne kun fjernes med dynamit og i løbet af onsdag og torsdag gennemførtes seks sprængninger, som gav genlyd og rystelser i hele kvarteret. Men så havde man også fået bugt med granitten. Til gengæld var arbejdet blevet et par dage forsinket.
På Fyrrevej blev der for øvrigt kun lagt kloakrør med en diameter på ca 20 cm ned. Det hænger sammen med, at beboerne i de ulige numre blev tilsluttet direkte til hovedledningen gennem deres baghaver. Derfor skulle der kun kobles tre ejendomme samt gadevandet på ledningen i Fyrrevej, og det kunne altså klares med rør af en mere beskeden kapacitet.
Arbejdet med skelbrønde og vejbrønde forløb stille og roligt, og efterhånden nåede man pænt op ad Lærkevej.
|
27.08.2012: I løbet af mandag fik man gravet et godt stykke af Fyrrevej op.
|
27.08.2012: På Fyrrevej blev der nedlagt rør med en diameter på 20 cm.
|
28.08.2012: Udgravningen op ad Lærkevej blev hurtigt fyldt op igen.
|
28.08.2012: End of line!
|
28.08.2012: De nylagte vandrør blev skyllet grundigt igennem inden ibrugtagning, og vandet blev ledt over i regnvandsledningen.
|
28.08.2012: Kiggede man ned, kunne man konstatere, at vandet heldigvis løb den rigtige vej ned mod Østersøen.
|
28.08.2012: Endelig blev der også skåret i asfalten på Birkevej.
|
29.08.2012: Tirsdag var man stødt på en kæmpesten eller noget højtliggende grundfjeld, som lå i vejen for regnvandsledningen ned ad Fyrrevej.
|
29.08.2012: Stenen kunne kun fjernes ved sprængning, så derfor var man onsdag morgen i gang med at bore huller i stenen til dynamitstængerne. Borestøvet lå tæt over Fyrrevej.
|
29.08.2012: Boremaskinens skingre hylen kunne høres over hele kvarteret.
|
29.08.2012: Stenblokken eller måske det højtliggende grundfjeld er her gjort parat til sprængning.
|
29.08.2012: Her er dynamitstængerne gjort parat til sprængning.
|
29.08.2012: Sprængningskablet rulles ud, så der kan skabes de 30 meter sikkerhedsafstand til sprængningsstedet.
|
29.08.2012: Sprængningsstedet dækkes med gamle bildæk for at dæmpe effekten af sprængningen.
|
29.08.2012: Dækkene lægges godt ned omkring stenen.
|
29.08.2012: Til sidst er hullet omkring stenen fuldstændig fyldt op med brugte bildæk.
|
29.08.2012: Til sidst trækkes sprængdugen over dækkene for at forhindre sprængstykker i at fare rundt i luften.
|
29.08.2012: Resultatet af den første sprængning gav ikke de store resultater, blot en mindre revne langs kanten i stenen.
|
29.08.2012: En ny sprængning måtte til, og hullerne blev boret omkring den revne, som var resultatet af første sprængning.
|
29.08.2012: Den anden sprængning gav straks et bedre resultat, idet en tredjedel af stenblokken nu var flækket i mange mindre stykker.
|
29.08.2012: De mindre stenblokke blev fjernet, så man kunne få overblik over resultatet af den anden sprængning.
|
29.08.2012: Mindre stenblokke? Nuvel, nogle af stykkerne var ganske pæne og fyldte godt i gravemaskinens grab.
|
29.08.20212: Efter bortgravning af de løse stenblokke, kunne man konstatere, at der stadig manglede en del i at få den store stenblok helt væk.
|
29.08.2012: Der måtte altså en tredje sprængning til. Her kommer dækkene i hullet endnu engang.
|
29.08.2012: Og så var der klar til tredje sprængning.
|
29.08.2012: Tredje sprængning var den kraftigste, og lidt af Fyrrevej kunne ikke modstå trykket.
|
29.08.2012: Efter tredje sprængning var endnu mere af stenen blevet splintret – men det skulle vise sig ikke at være nok endnu. Der måtte sprænges også om torsdagen.
|
29.08.2012: Mens der blev sprængt på Fyrrevej, blev der skåret ud til de mange stikledninger op ad Lærkevej.
|
29.08.2012: Ud for Lærkevej 21 blev der både arbejdet med vejbrønd og skelbrønd.
|
29.08.2012: Trods sprængninger blev der også på Fyrrevej forberedt både vejbrønde og nedlægning af regnvandsledning i det allerede udgravede.
|
30.08.2012: Om torsdagen måtte der foretages yderligere tre sprængninger før stenblokken var endeligt pulveriseret.
|
30.08.2012: Pulveriseret var måske så meget sagt. Der var stadig nogle pæne klippestykker tilbage.
|
30.08.2012: Der blev bakset hårdt med det tonstunge klippestykke….
|
30.08.2012: … men op kom det trods alt til sidst.
|
30.08.2012: En lille souvenir? En stor blok eller en mindre sprængningsrest med borehul til dynamitstangen.
|
30.08.2012: Man kunne selvfølgelig også vælge en stenblok med et halvt borehul!
|
30.08.2012: Arbejdet på den bageste del af Fyrrevej var efterhånden skredet godt fremad.
|
30.08.2012: På Lærkevej var brøndene ved nr. 21 efterhånden færdige.
|
30.08.2012: Så var turen kommet til at lave stikledning ind til Lærkevej 19.
|
31.08.2012: Om fredagen kom der endnu en entreprenørmaskine til kvarteret.
|
01.09.2012: Med ugens udgang var der nu fri bane for den sidste del af regnvandsledningen på Fyrrevej. Man stødte ikke på flere stenforhindringer.
|
01.09.2012: I løbet af fredagen blev den store gravemaskine ført til Birkevej, hvor gravearbejdet kunne begynde mandag i uge 36.
|