Fastelavn 2022

Fastelavn 2022
(Senest opdateret 02.03.2022)
Da vi i slutningen af februar 2020 efter mange års pause genoptog traditionen med at fejre fastelavn for børnene på legepladsen, var der næppe mange, der havde forestillet sig, at Covid-19 pandemien mindre end en måned senere ville have sat Danmark og store dele af Verden ganske eftertrykkeligt på vågeblus. De mange restriktioner, der fulgte i pandemiens kølvand, var bl.a. årsag til, at fastelavnsløjerne i 2021 ikke blev til noget, så at vi først nu i 2022 igen kunne lade børnene slå løs på tønden i kamp om at blive kattekonge.
Som det fremgår af billederne herunder, mødte beboerne talrigt op, og både børn og mange voksne var i festlig og fantasifuld udklædning. Efter tøndeslagningen – som tog sin tid – var der lidt at drikke og kage, som Lærkevej 10 havde sørget for – tak for det!
Billederne herunder er taget af webmaster – måske lidt ensformige, men den lave februarsol, som var med til at give denne næstsidste vinterdag en næsten forårsagtig stemning, begrænsede desværre samtidig kameravinklerne lidt.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen