Sundhedssporet

Sundhedssporet

Den 11. november 2010 indviedes Skov- og Naturstyrelsens sundhedsspor i Nordskoven. Sporet begynder på parkeringspladsen ved nedgangen til Antoinette Stranden og går ad en afmærket 2,4 km lang rute på større og mindre stier ned til Villa Nova og rundt om Blykobbe Efterskole og tilbage til parkeringspladsen. Herunder er der en lille reportage fra åbningsceremonien.

I dagens anledning var stierne blevet fejet.
Den sorte løber var rullet ud.
Selv den lille sti mellem Blykobbe Efterskole og Nordskovens Camping var blevet fejet.
Kort før kl 14 blev den røde snor spændt ud over stien ved parkeringspladsen.
En gruppe elever fra Rønne Privatskole skulle indvie Sundhedssporet.
Børnene fra Rønne Privatskole stod linet op bag startsnoren.
Skovrider Søren Friese fortalte om Skov- og Naturstyrelsens sundhedsstier rundt omkring i Danmark.
Søren Friese understregede det vigtige ved at motionere.
Efter Søren Frieses åbningstale kunne Steen Colberg Jensen klippe den røde snor over.
Eleverne fra Rønne Privatskoler indvier Sundhedssporet.
Nogle tog den lidt med ro.
Efter godt og vel 10 minutter havde de første elever gennemført de 2,4 km.
Ja, der blev givet alt, hvad man kunne, blandt de første.
En af de lokale nøjedes blot øje med, …
… at barnebarnet kom sikkert i mål.
Ved indgangen til Sundhedssporet er der en stor informationstavle, hvor man kan læse om sporet, og hvor man kan blive klog på sin kondition.
På tavlen kan man se et kort over sundhedssporet.
Tabellerne over kondital på bagsiden af det store skilt.
Sundhedssporet er markeret på røde pæle, som med små røde pile viser én den rigtige vej.

Efterskrift

Projekt Sundhedssporet fik kun nogle få års levetid. Det store skilt ved indgangen til skoven blev efterhånden meget grafittihærget, og skiltet forfaldt. Til sidst blev skiltet fjernet og et ny sat op – et skilt, der ikke længere omtalte Sundhedssporet. Sundhedssporet var vistnok en del af Naturstyrelsens projekt med et stort multihus ved indgangen til skoven ved Antoinettevej. Dette multihus fik Naturstyrelsen ikke lov til at opføre. Sidenhen er markeringen af Sundhedssporet følgelig også forsvundet. Man kan naturligvis løbe eller gå turen, men den er altså ikke længere markeret.

Tilbage til Indholdsfortegnelsen